Tak til vores gode sponsorer

Med hjælp fra Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS, STARK Ikast, Ib Boye Lauritsen, H.J. Udlejning i Ikast eller Den Jyske Sparekasse npede vi vores mål

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS har været enormt behjælpelige og har til enhver tid stillet maskineri i form af ged, mini graver og stampere til rådighed til MTB banen. Uden entreprenørfirmaets hjælp fra Erik Birk og Tommy Sønderholm var banen aldrig blevet færdig.

Tusind tak til Jørgen Skov ApS for hjælpen.

Entreprenørfirmaet Jørgen Skov ApS udfører store som små entreprenøropgaver. Vi kan stærkt opfordre jer til at vælge Jørgen Skov til at udføre jeres næste entreprenøropgave. De leverer kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, og sørger altid for at overholde deres aftaler.

De udfører arbejde inden for anlæg, beton, jord, kloak, vinterbekæmpelse og andet.

Link:  Jørgen Skov ApS

Søren Post – STARK Ikast

Søren Post og STARK Ikast har været en kæmpe hjælp gennem stort set hele projektet. Søren Post har bakket op om projektet og givet hans fulde støtte lige fra projektets begyndelse. Han har stillet haveredskaber, maskiner, save og værktøj til rådighed, samt sørget for vi altid havde materialer og grej til at komme videre med projektet. Uanset hvilken problemstilling vi har været i, har Søren altid stået klar med en løsning og hjælp dertil. Søren er selv engageret MTB kører, samtidig med at hans børn også benytter sig af banen. Vi er utroligt taknemmelige for Sørens og STARK Ikast’s hjælp! Hver gang vi takker for hans hjælp, svarer han altid: ” Ingen årsag, jeg hjælper med glæde unge engageret frivillige, og jeg synes, at det er et kanon projekt!”.

Et stort tak til Søren Post og STARK Ikast!

Ib Boye Lauritsen

Ib Lauritsen og hans folk har til enhver tid stået klar til at hjælpe os, om det end var maskineri, materielt eller arbejdskraft. Ib Lauritsen var personen, som sørgede for, at vi ‘Bording MTB & Four Cross’ fik vores egen adgangsvej ned til banen. Her stillede Ib og hans folk op med større maskineri og arbejdskraft. Ib og hans folk er en stor del, af den succes vi har haft, og har hjulpet os helt fra begyndelsen med det første spadestik.

Et stort tak til Ib Boye Lauritsen!

H.J. Udlejning

H.J. Udlejning i Ikast har været behjælpelige med det større maskineri. De har stillet dumpere og en stor ged til rådighed til transport af råjord til MTB banen. Vi er meget taknemmelige, at det kunne lade sig gøre, for ellers var vi ikke kommet så langt med den store bane, som vi er i dag. H.J. Udlejning hjælper fortsat med traktor og ukrudt klipper, når der skal bekæmpes ukrudt. Et stort tak til John Ulsted og hans søn Nicolaj Ulsted for hjælpen!

Den Jyske Sparekasse

har sponsoret 25.000 kr. igennem deres fond. Samt betalt START og FINISH portaler med skilte på til Mini-Four Cross banen, som er 250 m lang. Udover det har de sponsoreret START og FINISH skilte til den store bane, som er 1,1 km lang.

Kontaktinformation

Klochsvej 27
7441 Bording, Ringkobing, Denmark
Telefon: 29 42 59 75
Mail: kontakt@bordingmtb.dk

Følg os på Facebook

Find vej

Udviklet af AdPartner